Svaghed og styrke

Spørgmål

Jeg er en kvinde på 51 år og har taget imod Jesus Kristus som min personlige frelser for 30 år siden. Jeg havde nogle psykiske problemer. Jeg og min mand har været gift i 26 år (får begge førtidspension) og har tre store døtre. Men jeg har problemer i mit kristenliv som også påvirker mit ægteskab, min rolle som hustru og mor.

Ofte føler jeg mig isoleret fra andre kristne, selv om jeg prøver at komme sammen med nogen i den kirke vi kommer i. Har mange modløse og triste tanker, der har fyldt en del, såsom mindreværdsfølelser og fordømmelse over at have det sådan, selv om jeg burde være kommet længere. Føler mange gange at Gud har forladt mig og jeg selv har svært ved at bevare troen og håbet. Er kommet ind i passivitet og en ligegyldighedsfølelse og frygt for fremtiden, der lammer mig.

Gennem venner i kirken har jeg kontaktet en som er under uddannelse til psykolog, men hun siger jeg skal snakke med min læge, som skal henvise mig til en mere erfaren psykolog, men jeg har det yderst dårligt med, hvis jeg skal til at have antidepressiv medicin, da min mand og nogle af vores familie har fået det, da jeg har set hvor vanedannende det er, og man også kan tage på af det. Jeg er også bekymret for, at lægen og en ikke kristen psykolog ikke vil kunne forstå det her med troen og indre lægedom fra Gud. Har virkelig bedt Gud om hjælp til at holde fast ved ham og af hjertet gøre hans vilje. Når jeg har læst Guds ord, føles det som anklage og tør teori for mig, og det bliver ligesom ikke liv. Har tit fået af vide, jeg lever i noget lovtrældom og religiøsitet, og kan ikke finde hvilen i frelsen. Dette har gjort mig så fortvivlet og usikker i mange ting og modløs. Har bedt Gud om han vil åbne mit hjertes øje og fjerne det slør, der har lagt sig som en dyne over mit sind, og det gør mig tit ked af det. Håber der må være håb for mig og Gud må tænde troen og håbet i mit hjerte.
(forkortet af red.)

Svar

Kære brevskriver.

Uden at kende din baggrund kan jeg se, at du har det svært, og at det også går ud over dine omgivelser. Du er ked af det. Du kan ikke få dit forhold til Gud til at hænge sammen. Du føler dig skuffet.

Du vil gerne være herre over din egen tilstand og sprede glæde. Men for at kunne lede sig selv, må man indse, at svaghed og styrke ikke er hinandens modsætninger. Virkelig styrke forudsætter bevidsthed om svaghed. Denne bevidsthed har du.
At være herre over eget liv, at tage ansvar på kristen grund, betyder også at bede Gud tage over, så Han opretter et forhold som hænger sammen.

Det var derfor Jesus kom: Han genoprettede det tabte forhold ved sig selv. Han oprettede det fuldbragte forhold.
Nu kan du begynde at veje for og imod at tage noget medicin som lægen kan anbefale, eller tage nogle samtaler med en person, som du kan have tillid til. Der findes bl.a. en forening af kristne psykologer i Danmark.

Din indre uro gør dig ked af det og det bør lindres.
Det koster for meget livskvalitet for dig og din omgivelse ikke at gøre noget ved det.

Det nytter ikke at bede Gud om mad hvis vi ikke vil spise. Ligesådan må vi søge og tage imod den hjælp som findes.
Brug Guds ord regelmæssigt under tak og bøn. Det var Jesu fornedrelse som løftede os op, ikke vor præstation eller tro.
Dit kristenliv er ingen præstation, men fællesskab med Gud gennem de vilkår vi lever under. Altså ikke uden om livets vilkår. Han forbliver vejen, sandheden og livet for dig i din søgen efter hjælp som lindrer. På den måde viser du også ansvar og går i den rigtige retning.

Med venlig hilsen

Bent Jørgensen
Psykolog, Psyktro-brevkassen