Kan jeg holde fast i Gud?

Spørgsmål

Hej

Jeg har i mange mange år haft kronisk depression og været indlagt flere gange og fået ect.
Tidligere har jeg været meget aktiv i en frikirke, men jeg kunne ikke være i det mere. Jeg ser vel nærmest Gud som min fjende. Han har svigtet og svigter og svigter. Mit Guds-syn/forhold er meget forvrænget.

For en del år siden tog jeg kontakt med en folkekirkepræst. Hun (og andre- ved jeg) siger, jeg ikke skal holde fast i Gud, for han holder fast i mig. Jeg er bange for at give slip på Gud. jeg tror ikke han holder fast i mig. Jeg tror, vi skal klamre os til Gud, for ellers mister vi ham? Er jeg helt forkert på det?

Jeg tror ikke Gud er på min side, han vil mig ikke. Jeg tror, han forbander mig. Han driver mig derud, hvor jeg ikke kan bunde. Hvis jeg en dag vælger selvmord -- hvilket jeg dog ikke har planer om, så er det Gud, der driver mig derud. Jeg kan skrive en bog om, hvordan mit Gudsbillede er og hvordan jeg er overbevist om, at Gud ikke vil mig, at han driver mig derud hvor jeg ikke kan holde ud at være. Jeg ved ikke, hvad jeg skal "stille op" med Gud. Men jeg tør ikke slippe ham.

Svar

Kære brevskriver

Tak for dit brev! Du skriver, så vidt jeg kan se, om dilemmaet ved at ønske at holde fast i Gud, selvom du ikke synes, han er okay. Det virker på mig, som om du dels synes, han helt reelt ikke har givet dig et ret godt liv, dels kan dine tanker om ham måske skyldes den måde, sygdommen har farvet dine tanker. Jeg ved ikke, hvad der er hvad.

Imidlertid ser det ud til, at du ønsker at holde fast ved Gud. Og jeg forstår dig godt. Det virker lidt koldt at tænke, at han holder fast ved mig, selvom jeg ikke vil. Det er efter min mening også helt ok at sige: ”Gud, jeg holder fast ved dig, selvom jeg ikke synes, du har været god imod mig. Det er nærmest som om vi er fjender, og det med dig er bare så svært, så svært. Jeg har lyst til at give dig skylden for alt, ja, det gør jeg faktisk. Skulle det vise sig, at jeg ikke har dømt dig retfærdigt, så be´r jeg dig om undskyldning og tilgivelse og holder mig til, at du vil tilgive den, der be´r dig om det – fordi Jesus døde for alle synder. Men lige nu er jeg ikke overbevist.”.

Der er flere måder at holde fast i Gud, som ikke kræver, at du lige aktuelt er så glad for ham. Det er min erfaring, at det er godt at bruge de måder ”koldt”, - altså gøre det, uden at forvente hverken positiv eller negativ reaktion hos mig selv. Derfor læser jeg i Bibelen, forstår det jeg kan, og lægger den væk uden at anstrenge mig. Jeg har brugt et system uden kommentarer. Jeg går også til alters og synger og beder med vekslende udbytte. Men jeg tror – og jeg oplever - at Gud lader det virke.

Bibelens mennesker er meget ægte. Der er klagesange, lidelser, lovsange og lange, kringlede liv. Da jeg for eksempel for nylig læste Salme 143, tænkte jeg på dig. Dér blander længsel, klage, håbløshed, dødstanker og håb sig også med hinanden, Salme 143 er en af Bibelens syv bodssalmer. Det er salmer hist og her i Salmernes bog, der alle går ud fra en fortvivlet situation, og de maler ikke tilværelsen lyst op. Der klages og der tigges om hjælp og helbredelse, og der håbes også trods smerten på, at Gud vil komme os i møde med godhed i stedet for fjendskab. Jeg synes, det er nogle meget gode salmer, som du måske kan bruge og bare læse uden at forvente en hel masse. Men jeg håber, du giver dem nogle chancer. Det er salme 6, 32, 38, 51, 102, 130 og 143. Salme 102 begynder for eksempel sådan her: ”En bøn. Til brug for den hjælpeløse, når han føler afmagt og udøser sin klage for Herren.”

Du skriver ikke, om du får god hjælp for din depression, som er blevet kronisk. Det håber jeg. Ellers kan det måske også være godt at snakke med din læge og høre, om der er nye muligheder eller muligheder, der skal prøves igen med henblik på at få hjælp til det. Mon jeg har skrevet noget, du kan bruge? Det håber jeg naturligvis, og jeg beder også om det.

Ønsker du at fortsætte dialogen, er du velkommen til det.

Mange gode hilsener og ønsker fra

Hanne Poulsen
Pædagog