Kæmper med dårlig samvittighed

Spørgsmål

Kære Brevkasse

Jeg kæmper rigtig meget med dårlig samvittighed og ved ikke hvordan jeg skal slippe af med den.

Jeg har skizofreni og er i den forbindelse ofte indlagt. Og det er rigtig hårdt for min familie. Jeg er gift og har en stor og dejlig familie og svigerfamilie som er rigtig gode til at hjælpe mig. Men jeg føler at jeg svigter dem ved at være syg og ikke kunne bidrage med noget og altid er den der har brug for hjælp og aldrig er den der hjælper.

Jeg har også utrolig dårlig samvittighed over for Gud, for jeg orker ikke at bede og læse i min Bibel. 

Håber I kan give en eller anden form for svar.

Venlig hilsen M

Svar

Kære M!

Tak for din mail.

Det allerførste jeg har lyst til at svare er, at jeg synes du skal skifte ordene "dårlig samvittighed" ud med ordet "sorg" eller måske "ked af det".
Dårlig samvittighed synes jeg nemlig kun man skal have, når man har valgt at gøre noget forkert, og du har aldrig nogensinde valgt at være syg. Derimod er det så forståeligt og også vigtigt, at du har lov at sørge over, at du er ramt af sygdom, og det giver dig en plads i familien, som ikke altid er rar: som den, der mest modtager. Det værste ved at være fattig er måske, at man ikke kan give noget særligt til andre, og det værste ved at være hjælpeløs for kortere eller længere tid er måske, at man ikke formår at hjælpe, som man jo så gerne ville.

Hvis du prøver at erstatte "dårlig samvittighed" med "sorg" er det måske lettere for dig at øse den ud til Gud (selvom du ikke beder så meget) og sige rent ud, hvor svært det er - for du kan jo ikke rette op på din rolle, som det er lige nu. Og måske det over tid vil lindre sorgen.

At modtage
Det er svært at være den modtagende i en stor familie, men det er også heldigt, at de​ er der​, for hver lille omsorgs-handling kan bidrage til, at det på den ene eller den anden måde tipper i den rigtige retning for dig. Og med den smerte du har båret ved at få sygdommen skizofreni er der brug for mange gode ting for at give dig kræfter til livet - også efter at du forhåbentlig er blevet rask eller har fået det bedre. Sig tak til dem, når de gør noget for dig, hvis du orker det.

De er nemlig i gang med at gøre det, som måske trods alt kan give lidelsen en lille mening i vores verden - nemlig at når vi giver uden at forvente noget til gengæld - så gør vi som Jesus gjorde. Engang sagde Paulus det sådan her: "Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken." (Kolossenserbrevet)

Guds familie er langt større end din, så måske han har tanker om, at du i fortiden eller fremtiden giver eller har givet en særlig hjælp, som svarer til den hjælp, du nu får af andre.

Over for Gud er der nu ikke noget regnskab af den slags, hverken når det gælder hjælp eller bøn og bibel. Det blev afsluttet langfredag og påskemorgen, og måske kan du tænke på det, når samvittigheden eller sorgen piner dig. Du har også lov at længes efter og håbe på, at det engang bliver anderledes, fordi vi på en eller anden måde ved, at der er så meget godt at hente hos Gud. Men husk, at selvom du ikke lige nu kan hente det, så kan du godt eje det.

Jeg vil slutte med et citat af Dietrich Bonhoeffer, som var godt kendt med både lidelsen og vores gode Gud: "Selvfølgelig er det ikke sådan, at Gud har brug for vores bønner, men gennem bønnen kan de, der tror på Gud, få del i den himmelske skat, de beder om."

Kan du ikke bruge svaret, er du velkommen til at vende tilbage.

Mange kærlige hilsener og god bedring

Hanne Poulsen
Pædagog