Hvordan kan jeg komme mig, efter et forfærdeligt ægteskab?

Spørgsmål

Jeg læste det, der stod om at være gift med en psykopat.

Jeg var også gift med en psykopat i over 20 år. Vi fik børn, som jeg beskyttede mod ham. Jeg var meget stærk for ellers var jeg blevet "kørt" helt ned.

Venner og familien var væk. Det havde han sørget for. Jeg var alene, nej, jeg havde mine børn, som så hvad det. Men til sidst kunne jeg ikke mere. Jeg vejede 46 kg og havde fået epilepsi af bare stress. Jeg forlod ham med mine børns forståelse. De hjalp mig meget.

Da jeg gik fra ham blev jeg langsomt rask. Ikke flere epileptiske anfald.

Se hele spørgsmålet
Andre kvinder havde han flere af. Han indbildte dem, han blot skulle af med mig, så skulle de giftes. Det ville de gerne for han havde penge.

Det havde jeg ikke. Jeg hjalp med i “vores” forretning og passede hele hjemmet, som han lod andre forstå det var ham, der tog sig af. Selv aftensmaden skulle han hjem og lave, når han lukkede forretningen, sagde han til andre.
Det var nu mig, for han blev passet som et forkælet barn. Selv hans undertøj lagde jeg frem til brug. Han løftede ikke en finger i hjemmet, men det lod han andre forstå.

Jeg fik at vide fra andre, jeg burde hjælpe min mand. Det var på den måde jeg opdagede han fortalte, han måtte hjem og tage sig af aftensmaden. Jeg fik også at vide, jeg måtte være glad for en mand, som lavede så meget i hjemmet. ??

Når jeg handlede måtte jeg bede om regningen blev sendt til ham, for jeg havde ikke mange penge. Kun til købmanden ellers skulle alt andet være på regning.

Jeg var dum, umulig, vanskelig, duede ikke til noget. Alle vendte han mod mig. hvis vi var til et selskab måtte jeg ikke tale med nogen, for så fik jeg straks at høre andre mente jeg var syg efter mænd. Jeg skulle sidde på en stol og se trist ud. Så kunne andre jo også se hvor svært han havde det med den vanskelige sure kone.

Kun en gang var der en, som sagde til mig, min mand behandlede mig frygteligt. Han havde sagt det i familien, men de ville ikke tro ham. Jeg var ved at græde over hans ord.
 

Jeg kom ud af ægteskabet med min forstand i behold. Men nu mange år efter kommer efterveerne. Jeg spekulerer og har det ikke så godt. Dog slet ikke i samme omfang, som tidligere. Jeg kan bare ikke forstå, jeg ikke kan lægge det væk. Jeg hader ham. Han er død for længe siden, så han er ikke i mine børns og mit liv.

Min svigermor, som troede hendes stakkels søn var gift med et menneske, som var meget vanskelig opdagede det var hendes søn, der var noget galt med. For da jeg forlod ham gik det ud over hende. Det var meget slemt.

Jeg fik talt med hende om det hele og jeg havde ondt af hende. Hun døde tidligt.

Svar

Kære brevskriver

Tak for brevet og tilliden.

Efter at have læst brevet og ud fra de få oplysninger om dig i brevet må spørgsmålet være:
Hvordan kan det være, at jeg endnu ikke er kommet over det ægteskab, som sluttede for længe siden?

Svaret begynder med, at det er ikke noget man kommer over. Fordi et sådant ægteskab går så dybt ind og tapper personligheden for energi. Mange kan komme igennem det, altså ikke over det, men igennem det ved hjælp af faglig terapi, hvor nye redskaber kan give selvtillid og selvværd. For det er normalt at reagere sygt på en syg påvirkning.
 
Da jeg læste brevet dukkede der et billede op af en soldat, som ganske vist var vendt hjem fra krig; men krigen rasede stadig indvendig i soldaten. Og soldaten forstod ikke selv at krigen fulgte med til det fredelige liv, og at traumerne stadig levede indvendig og tappede al energi. Måske led denne soldat af PTSD - og har altså reageret på den stress og anspændthed med naturlige reaktioner. For det er normalt at reagere sygt på en syg påvirkning og er blevet tappet for energi. Den energi, som ellers kunne bearbejde de traumatiske oplevelser.

PTSD betyder posttraumatisk belastningsreaktion: "En tilstand, der opstår som forsinket eller langvarig reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed) af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur, som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver."(Cullberg, Dynamisk psykiatri. 2002. s.454).

Du har brug for at fortælle det igen og igen for at tage det indre tryk af. Og det skal der faglig terapi/psykologsamtaler til at åbne op for. Dit brev vidner om manglende bearbejdning af dit traume vedrørende ægteskabet. Så vil du også se dine egne naturlige menneskelige reaktionsmønstre. Du trænger til omsorg, forståelse og forklaringer.

Hver dag er en ny begyndelse på fremtiden. Skriv dagbog og tag den med til samtalerne/terapi.

Stor hilsen med et godt ord fra Bibelen: Klagesangene kap. 3 vers 22-23: "Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor."

Venlig hilsen
 
Bent Jørgensen
Psykolog