Til trøst

1. Sjælen er gemt hos Gud
indtil den lyse morgen,
da den fik rejsebud,
kendte dit hjerte sorgen.
Vær med din sorg hos Gud!
Hjemme hos glædens kilde
dækkes til bryllupsgilde.
Sjælen er Kristi brud.

2. Glæden er gemt hos Gud,
sorgen skal brat forsvinde,
hjertet skal juble ud:
Tiden til sang er inde!
Glæden på jord er kort.
Se! Lysets timer daler,
visnede blade taler.
Hastigt gik sjælen bort.

3. Håbet er gemt hos Gud,
håbet er troens anker.
Hjertet må hvile ud,
blomstre skal døde ranker.
Glæden skal vare ved,
glæden ophører ikke,
af kilden skal vi drikke
fyldt af Guds kærlighed.

Tekst: Lorenz Johs. Jensen, 1998
Mel.: Samuel Sandegaard Høeg, 1998