Som en levende død

Salme 88
Klagesalme

1.  Min frelses Gud, min hjælp og trøst!    
om dagen råber jeg og skriger,        
du er min Gud og min befrier,        
så lyt dog til min bange røst!        
Om natten ligger jeg og klager,        
for jeg er ramt af dødens plager.        

2.  Mit liv er fyldt af usselhed,  
jeg står på tærsklen til de døde,  
min vej blandt venner er lagt øde,
og kraftesløs er hvert et fjed.
Blandt de udstødte må jeg ligge,
om liv og nåde må jeg tigge.

3.  Jeg bliver regnet for en død
blandt dem, der ikke mere findes,
som den, du ikke mere mindes,
ak, jeg har mistet øjets glød.
I dybet, hvor der kun er mørke,
må sjælen pines under tørke.

4.  Din vrede hviler tungt på mig,
og alle dine bølger bruser
og truer mig, mens stormen suser,
min lidelse er sendt af dig.
Hvad har du gjort af mine frænder,
en gru er jeg for mine venner.

5.  Min vej er lukket bag en slå,
som fange er jeg spærret inde,
og lyset kan jeg ikke finde,
mit øjes glans er mat og grå.
Det er i bøn til dig jeg vender
og rækker mine trætte hænder.

6.  Gør du mon undere og tegn
for dem, der hviler i det stille,
kan døde sig fra graven skille
og takke dig for sol og regn?
Bli’r nåde nævnt i urne-haven
og trofasthed i klippegraven?

7.  Er dine undere mon kendt
i mørket, i den store glemsel,
hvor tomhed bliver til et skræmsel,
og intet mere er bevendt.
Guds hjælp kan jeg slet ikke finde,
og borte er det bedste minde.

8.   Men jeg vil råbe i min nød,
ved gry vil jeg gå dig i møde
og skrige til dig fra de døde,
jeg lider i de dødes skød.
Hvorfor forstøder du mig, Herre?
Mit mørke bliver stadig værre!

9.  Fra mine ungdomsår var jeg
opfyldt af rædsler, træt til døden.
Skræk fylder mig, og stor er nøden,
min kraft er svag og svigter mig,
din vredes glød er mig en svøbe,
fra rædslen kan jeg ikke løbe.

10.  Som vand omgiver rædsler mig
fra morgengry til aftenrøde,
de trænger mig, hvor der er øde,
og jeg kan ikke finde dig.
Du bortdrev alle mine kære,
i mørket lader de mig være.

Tekst: Lorenz Johs. Jensen 2019
Mel.: Genève 1562