Mit indre brænder

Salme 143
Bods- og klagesalme

1. O Herre, hør min bøn og klage,
min smerte bliver ved at nage,
ak, svar mig i din trofasthed.
Frels mig fra håbløshedens plage,
vær du mit skjold og skjulested.

2. Men skulle du irettesætte
og med din tjener gå i rette,
så ved jeg, at jeg har voldt mén,
dog, hjertet vil jeg gerne lette
for dig, så jeg kan blive ren.

3. Af fjenden bli'r jeg stadig jaget,
mit liv er knust, hårdt bli'r jeg plaget,
og jeg må savne solens glød.
Min frihed har min fjende taget,
det er som om, at jeg er død.

4. Angst stjæler modet i mit indre,
jeg søger trøst, mon du vil lindre
og hjælpe mig endnu engang.
Mit hjerte stivner og vil hindre
mig i at bryde ud i sang.

5. Ak, jeg må mindes fortids dage,
og for mig selv må jeg gentage:
I al din gerning stod du stærk!
Men er der håb for mig tilbage,
så styrk dog dine hænders værk.

6. Da vil jeg række mine hænder
frem imod dig, mens jeg bekender:
Jeg har det som det tørre land.
Min sjæl er trængt, mit indre brænder,
jeg længes efter livets vand.

7. Svar mig i hast, bønhør mig, Herre,
min smerte bliver stadig værre,
jeg ser min åndskraft svinder hen.
For lyset må du ikke spærre,
hvis du vil se mig glad igen.

8. Vis mig din godhed, lad mig høre
din røst hver morgen, væk mit øre,
jeg ved, du ikke glemmer mig.
Lad mig gå ind ad åbne døre,
alt i mig længes efter dig.

9. Red mig fra mine fjender, Herre,
din vilje hader de, desværre,
men jeg har søgt mit skjul hos dig.
Din vej, min Gud, kan ingen spærre,
din gode Ånd vil lede mig.

10. Giv mig min kraft i dig tilbage,
du, som har tal på mine dage.
Frels mig til ære for dit navn!
Din godhed vil jeg gerne smage,
stil dog min længsel og mit savn.

11. Lad alle onde kræfter vige,
tilintetgør min fjendes rige,
udryd dem i din trofasthed.
Men du, som lod dig selv forlige
med mig, din tjener, giv mig fred.

Tekst: Lorenz Johs. Jensen, 1998/2007/2016
Mel.: Strassburg 1539/Lyon 1547 (hør evt. melodi her)