Jeg er i Herrens hænder

DDS 51
Jeg er i Herrens hænder,
når dagen gryr i øst.
Hver morgen han mig sender
sit ord med lys og trøst.
Hvad dagen mig vil bringe
af glæde og af savn,
jeg kan på bønnens vinge
få kraft i Jesu navn.

Jeg er i Herrens hænder
i alt, som med mig sker.
I smil og gråd jeg kender,
at Herren er mig nær.
Om jeg i dybe dale
må gå den tunge vej,
fra Himlens høje sale
hans øje følger mig

Jeg er i Herrens hænder,
når dagen dør i vest.
Min synd jeg trygt bekender
for ham, min høje gæst.
Han gir mig Himlens nåde
og sætter englevagt,
for natten vil han råde
med hellig Guddoms-magt.

Jeg er i Herrens hænder,
når dødens bud mig når.
Mens lyset tyst nedbrænder,
fra ham jeg hilsen får.
Han gir mig stav til støtte,
han gir mig trøst i sind,
og glemt er sår der blødte,
på vej til Himlen ind.

Erling Tobiassen 1932. Dansk 1989.
Melodi: Sigurd Lunde 1947.
 

Kommentar:
Jeg vil gerne sige lidt om en af mine yndlingssalmer. Det kan jo godt være svært at vælge, da salmebogen er en sand guldgrube af gode ord. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at en af de salmer som jeg holder allermest af er salmen:” Jeg er i Herrens hænder”. Salmen må helt klart være skrevet med inspiration fra salme 23 i bibelen. Det giver mig så meget trøst at læse både salme 23 og denne salme fra salmebogen.
Jeg er sikker på, at hvis jeg spurgte min familie, hvilken salme, de ville mene, var min salme, ville de alle nævne: ”Jeg er i Herrens hænder”. Det ville de sige, fordi den salme i den grad har fulgt mig under min sygdom. Jeg har været meget syg psykisk og været indlagt mange gange, og her kom denne salme på et tidspunkt til at gøre en kæmpe forskel. Jeg husker ikke, hvordan det skete, men siden havde jeg altid teksten hængende på væggen ved siden af min seng, når jeg var indlagt. Mange gange var jeg så syg, at jeg ikke magtede at bede. Da var denne sang min bøn. Jeg måtte hvile i, at jeg var og er i Herrens hænder, uanset hvad der sker med mig.
I dag, når vi synger denne salme i kirken, vælder der mange svære minder frem, men stærkest står oplevelsen af, at jeg aldrig blev svigtet af Gud. Dette kan jeg se nu. Da jeg var meget syg, kunne jeg nogle gange føle, at Gud havde forladt mig, men gang på gang kunne jeg bagefter se, at han var endnu tættere omkring mig i de svære tider.
Det giver sådan en tryghed at vide, at Gud holder alle sine løfter. Så selvom der kan være så meget, vi ikke kan forstå, må vi hvile i dette, at vi er i Herrens hænder.

Maria Møller Knudsen