Hvorfor?

”Hvorfor giver Gud lys til de elendige,
hvorfor giver han liv til de fortvivlede.”

                                  (Job 3,20)

Der findes spørgsmål, der ikke findes svar på,
men som alligevel kræver et svar,
og selv om svaret kun kan blive mangelfuldt,
vil jeg alligevel prøve på at give et svar,
men det er et svar, som tager tid at finde ind i.
Gud velsigne dig til det.
   
-------------------------------------------------
Hvorfor?
Har vi overhovedet ret til at stille sådan et spørgsmål,
når vi bliver ramt af det tilsyneladende meningsløse?

Den, som står som tilskuer til lidelsen,
har ingen ret til at stille spørgsmålet over for den lidende,
et sådant spørgsmål vil kun forårsage større smerte.
For spørgsmålet indeholder spørgsmål,
som ikke vedkommer andre og slet ikke de bedrevidende.
 
De bedrevidende siger ofte sandheden,
men anvender den forkert.

Vi kender det godt, for tanken melder sig alt for ofte.
Hvad har han dog gjort, siden han skal rammes så hårdt?

Ja, det er tankeløshed af værste skuffe, når velmenende kristne prøver at finde svar på den lidendes
”Hvorfor?”
 
Bibelcitater kan da let komme til at virke som stokkeslag.
Vi kan og bør kun være tilskuere til den lidende
og vores opgave er først og fremmest at holde mund,
mens man lider med den lidende.
Nådegaven til at trøste er ikke enhver beskåret.

Jobs tre venner var elendige til at trøste.               
Jobs tre venner var velmenende og bedrevidende.
Egentlig sagde de ikke noget forkert,
men det, som de sagde passede bare ikke på Job.
De brugte i virkeligheden Guds ord som en pigkæp,
der blot forværrede Jobs lidelse.

Men hvad så når du, som lider, selv stiller spørgsmålet
”Hvorfor?”

Da kan spørgsmålet vanskeligt undgå at blive en anklage,
både mod dig selv, mod dine omgivelser og mod Gud.
For der må jo være en årsag!

Du, som lider, må gerne stille spørgsmålet:
”Hvorfor Gud?”

Det er et spørgsmål, du slet ikke kan undgå.
Det vil melde sig igen og igen.
Men som du nok har erfaret, synes spørgsmålet blot at
forværre lidelsen.
Det er en erfaring, som hører lidelsen til.
Dog stillede Jesus selv spørgsmålet,
da han råbte det ud på korset:

”Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
                                            (Matt 27,46)

Netop her, og først og fremmest her, er der hjælp at hente for den lidende.
Jesu råb og Jesu spørgsmål er et stedfortrædende råb
og et stedfortrædende spørgsmål.
Når vi er allerlængst nede, er vi sjældent i stand til
hverken at råbe, bede eller komme med vort ”Hvorfor?”
Jesu bøn og råb på korset og Jesu lidelse har det tilfælles,
at det alt sammen var i vort sted!

Derfor er Jesu korsdød svaret på al lidelse i verden.
Midt i lidelsen må du vide, at Jesus har overvundet al lidelse på korset.
Midt i lidelsen må du vide, at du har del i Jesu Kristi opstandelse, og det er ensbetydende med, at du er sat med Kristus i det himmelske. (Jf Ef 2,6)

Det betyder, at du har del i hans opstandelse, du har del i opstandelseskraften.
Og her er en stor hemmelighed: Desto mere du får del i hans lidelse, vil du også erfare hans opstandelseskraft.

Hvordan Gud handler i den enkeltes liv, kan vi ikke udforske eller forstå, men én ting er sikkert:
Har vi del i lidelsen, har vi også del i trøsten.
Og Gud vil have os derhen, hvor vi kun har ét gode.
Dér, hvor Herren er vor arv og vor del for evigt.
Som David synger:

”Jeg har ikke andet gode end dig.”
                                     (Sl 16,2)

Derfor kan en kristen altid sige tak
– under alle forhold –
fordi Jesus Kristus er vort eneste gode og vor del for evigt.
Den del og det gode er der ingen, der kan tage fra os.

Guds handlemåde, når den fører os gennem svære lidelser, kommer vi aldrig til at fatte eller forstå.
Det gør Jobs Bog os opmærksom på hele 3 gange!

”Gud gør store ting, der ikke kan udforskes,
og undere, der ikke kan tælles.”

                                   (Job 5,9;9,10;37,5)

Vi får således lov til at stille os tilfreds med, at de skjulte ting er for Herren og ikke for os.
Samtidig kan vi få lov til at erfare, at der findes en stor styrke i at acceptere tingenes tilstand under overgivelse til  Gud!

“Det er min smerte, den vil jeg bære.”
                                      (Jer 10,19)

Men du må først og fremmest vide:
Han bærer dig og dine kære, indtil hårene bliver grå,
                                (Jf Es 46,4)

Gud har trods alt alle tråde i sin hånd -

Bøn:
                Lyt til min bøn og hør dog på mit råb,
                ti ikke til min gråd, for jeg
                er gæst hos dig. Jeg tror med håb mod håb.
                Vend dog dit strenge blik fra mig
                og gør mig atter frisk og glad igen,
                før dagene vil svinde hen.       (Jf Sl 39,13-14)
 

Lorenz Johs. Jensen