Se recitation af Salme 139 af Klaus Laursen, BibelenLive.dk

Herre du ransager mig

Salme 139,1-18
Bønnesalme

1. Du prøver og ransager mig,
min vej er ikke skjult for dig!
Hvor jeg end sidder eller står,
du kender mig og mine kår.
Du ved, hvorfor mit hjerte banker,
på afstand ser du mine tanker.

2. Før mine ord er blevet til,
da ved du, hvad mit hjerte vil.
Som værn omkring mig har jeg dig,
du lægger selv din hånd på mig.
Det er for svært for mig at fatte,
langt mere værd end jordens skatte.

3. Hvor kan jeg skjule mig for dig?
Din højre vil dog finde mig.
Selv om jeg op til himlen fór,
da er du dér, hvor engle bor.
I døden kan jeg rede leje,
dog er du kendt med dødens veje.

4. Fløj jeg derhen, hvor sol står op,
bag bjergets gyldenrøde top,
dog vil din nærhed lede mig,
hvor havet ender, ved du vej.
Mig vil du aldrig kunne slippe,
du holder fast, du er min klippe.

5. Og bad jeg mørket skjule mig,
selv da er mørket lyst for dig.
Selv om mit lys blev gjort til nat,
for dig er mørket dog opladt.
Min nat bli'r klar som sol, dér skinner,
når du min vej i mørket finder.

6. Din vilje gjorde, at du bød
og væved' mig i moders skød.
Med undren vil jeg takke dig,
det var din hånd, som skabte mig.
Jeg ved og kender det til fulde,
at ære dig er, hvad vi skulle.

7. I mørket skabtes mine ben,
du dannede hvert enkelt gen,
men jeg var ikke skjult for dig,
som foster så dit øje mig.
I din bog stod hver dag opskrevet,
før jeg blev til og havde levet.

8. Hvor stor er dine tankers sum,
så dyrebar i tid og rum.
Tæl Herrens tanker, hvem der kan,
de er som sandskorn ved en strand.
Og vågner jeg, før nat er omme,
du er hos mig, lad dagen komme.


Tekst: Lorenz Johs. Jensen, 1989/1997/2007/2014
Mel.: Genève 1551
(Hør evt. melodien her)