Jeg ville lægge bånd på min tunge

Salme 39
Klage- og bønnesalme

1. Jeg tænkte: Jeg vil vogte på min færd
og lægge bånd på tungens ord,
når den ugudelige er mig nær,
min tunge får den korte snor.
På tungens synder vil jeg give agt
og tøjle tungens onde magt.


2. Så blev jeg tavs og var aldeles stum,
jeg tav om både sorg og trøst,
men da jeg tav fik smerten råderum,
og hjertet brændte i mit bryst.
Min grublen fyldte kun min smertes mål
og var som brænde på et bål.


3. Da var det, at jeg åbnede min mund,
jeg måtte tale til min Gud:
Fortæl mig om min udgang og den stund,
hvor du vil sende dødens bud.
Hvor mange dage vil du give mig,
før jeg skal hentes hjem til dig.


4. Se, i håndsbredder målte du dem ud,
de dage, som nu svinder bort,
kun som et vindpust er vi for dig, Gud!
som skyggen er vor vandring kort.
Vi dynger op og jager efter vind,
men hvem skal bjærge høsten ind?


5. Hvad har jeg så at håbe på, min Gud?
Jeg bygger kun mit håb på dig!
Fri mig fra fald og synd mod dine bud,
lad ingen drive spot med mig!
Vel er jeg tavs og siger ikke spor,
men du har gjort det ved dit ord.


6. Fjern lidelsen fra mig, før jeg går til,
din hånd er alt for tung for mig.
Og får vor synd et retsligt efterspil,
da smuldrer alting på vor vej.
Da knuser du vor ære som et møl.
Vi er som fnug på fingerbøl.


7. Lyt til min bøn og hør dog på mit råb,
ti ikke til min gråd, for jeg
er gæst hos dig. Jeg tror med håb mod håb.
Vend dog dit strenge blik fra mig
og gør mig atter frisk og glad igen,
før dagene vil svinde hen.


Tekst: Lorenz Johannes Jensen, 1997/2006/2008
Mel.: Genève 1551 (lyt evt. til melodien her)