I fred går jeg til hvile

Salme 4
Bønne- og tillidssalme. Aftensang

1. Ak, Herre, svar mig, når jeg råber.
I trængsel skaffed' du mig rum.
Du er min Gud, på hvem jeg håber,
trods fjendens hån og spotske tåber.
Vær nådig, gør min fjende stum!
De elsker avner uden kerne.
De krænker mig og gør mig skam.
Men Gud er god og hjælper gerne,
snart ses den klare morgenstjerne,
Gud hører, når jeg be'r til ham.

2. Hold inde, tæm dit hjertets vrede,
Tænk efter, når du går til ro,
Vær stille, bøj dig for at bede!
Bring rette ofre, gør dig rede,
som tjener bør du findes tro.
Bring altid Gud det bedste stykke
og stol på ham trods nattegys!
De siger: “Hvem kan gi' os lykke?”
De krænker dig med svig som smykke.
Opløft på os dit ansigts lys!

3. Din kærlighed af glæde luer,
langt mer' end korn i overflod,
langt mer' end persens søde druer,
lad bonden pløje brede furer,
mit hjerte siger: "Gud er god!"
I ro og fred går jeg til hvile,
og sover straks ved aftenstid,
befriet fra bekymrings pile,
til dig alene vil jeg ile -
og jeg bor trygt trods kamp og strid!

Tekst: Lorenz Johs. Jensen, 1989/2004/2017
Mel.: Strassburg-Genève 1542/Genève 1551 (Hør den her)