Det var godt, at jeg blev ydmyget

Salme 119, 65-72 Teth
En takkesalme

1. Min Gud! Hvor har du været god mod mig,
du har kun gjort, hvad du i ordet siger.
Lær mig at skønne ret og kende dig,
det er kun efter dine ord jeg higer.
Giv du mig indsigt, vær du selv min vej.
Jeg stoler på det ord, som aldrig sviger.

2. Før jeg blev sat til side, fór jeg vild,
men ved at lide lærte jeg at høre.
Min tro blev prøvet gennem vand og ild,
til dig vil jeg nu gerne lægge øre.
Hvor er du god, din hånd er god og mild,
og du vil lære mig, hvad jeg skal gøre.

3. Med løgn vil arrogante sværte mig,
på falske udsagn vil de gerne høre.
Mit største ønske er at følge dig,
hvad andet kan mit hjerte ellers gøre.
Så hårdt som flint er deres kolde jeg.
Til dig vil jeg med glæde lægge øre.

4. Jeg blev bedrøvet, dengang da jeg led,
men det var godt, at du fik gjort mig lille.
Jeg blev gjort villig til at bringe fred,
og din vejledning blev min støttepille.
Din tale er det bedste, som jeg ved,
hvad kan jeg med din munds ord sidestille.

Tekst: Lorenz Johs. Jensen, 2010
Mel.: Genève 1551