Da tidens fylde kom

Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.
Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba fader! (Bibelens galaterbrev kap. 4, 4).

Da tidens fylde kom –
Vi er i adventstiden, og advent betyder forventning – vi venter på jul – på Jesu fødsel.
Lige siden syndefaldet har mennesker ventet på en frelser, men Guds kalender er helt anderledes end vores. Til tider kan vi opleve, at Guds planer slet ikke passer til vores forventning.

Vi kan ofte vente – eller forvente noget fra Guds side, noget som vi har bedt om – måske mange gange og i lang tid – uden dog at have oplevet, at få et svar på vores bøn.

I beretningen om de 10 brudejomfruer – ser vi, at de også ventede og ventede.
Et menneskes verden er til tider en lang ventetid, men du skal vide, at Gud har lagt mærke til alle dine bønner. Og Han har det sind, at Han vil hjælpe – også med det, som du oplever som noget rigtig svært. Han ønsker at opfylde din bøn.

Gud sendte sin søn ind i vores verden, født af en kvinde, født under loven.
Det betyder, at Jesus blev født som et ganske almindeligt barn, ikke som en voksen, men netop som et barn. Og født under samme vilkår som hver enkelt af os.
Jesus blev født under loven, og blev derfor også udsat for det samme ting i livet som os.
Netop det oplever jeg, som meget befriende at vide. Jesus blev udsat for prøvelser og kampe. Han kender enhver situation, som vi kommer til at stå i. Han har været der før mig.
Alt det ligger der i det ord, at Han blev født under loven.

Det skal julen illustrere for os.
Men det stopper ikke med julen, nej det her er også påskens evangelium og hilsen til dig og mig.

Jesu vandring på jorden sluttede med, at Han kom for at LØSKØBE, dem der var under loven, for at vi skulle få barnekår.
Det betyder, at vi bliver frikendt, og har lov at bede om alt – uanset om vi har noget at yde til gengæld overfor Ham. Vi må møde frem, lige præcis som vi er – også når vi oplever kun at stå med tomme hænder.

I påsken hører vi om langfredagsofferet – altså Jesu korsfæstelse, og vi hører om påskemorgen – om Jesu sejr over døden.
Jesus opstod – for os.

Og senere er det pinsens budskab, at Gud har sendt sin søns ånd i vores hjerte.
Jesus har skabt en forvandling i os.
Vi må råbe ”Abba, Fader.” Vi er gjort til arvinger – til et evigt liv.
”Så er du da ikke længere træl, men barn, og er du barn, har Gud også gjort dig til arving.”

Vagn Lauritsen