CREDO (hvad vi tror på)

– efter den nicænske trosbekendelse

1. Ja, vi tror på Gud, vor Fader,
han alene er almægtig,
himmelens og jordens skaber,
han, som skabte det vi skuer.

2. Ja, vi tror på Jesus Kristus,
Guds enbårne Søn, vor Herre,
født af Gud før alle tider,
Gud af Gud og lys af lyset.

3. Sanddru Gud af sanddru guddom,
han blev ikke skabt, men fødtes,
han, som er af samme væsen
som vor Fader, universets skaber.

4. Han for os og til vor frelse
nedsteg fra Guds himmelsale,
og blev kød ved Helligånden,
født af jomfruen Maria.

5. Han blev menneske iblandt os,
og for os blev han korsfæstet.
Under Pontius Pilatus
blev han pint og blev begravet.

6. Han stod op på tredje-dagen,
sådan som der står i Skriften.
Han fór op til selve Himlen,
sidder ved vor Faders højre.

7. Derfra skal han atter komme
for at dømme jordens slægter,
både levende og døde.
Evigt skal hans rige vare.

8. Ja, vi tror på Helligånden,
han er Herre over livet.
Han udgår fra Gud, vor Fader,
og fra Sønnen, Jesus Kristus.

9. Han tilbedes, og han æres
med Gud Fader og med Sønnen.
Han har talt ved Guds profeter,
og skal herliggøre Sønnen.

10. Ja, vi tror på kirkens enhed,
et usynligt, helligt samfund,
den almindelige kirke,
som er grundlagt ved apostle.

11. Vi bekender dåbens gave,
som genføder os til livet,
og som renser os fra synden,
al vor synd vil Gud forlade.

12. Selv vor krop vil han forvandle,
Gud vil elske os for evigt.
Lovet være Gud, vor Fader,
med Guds Søn og Helligånden.

Gendigtning: Lorenz Johs. Jensen, 2012/2013